Sorg - For dig der arbejder med forældre i sorg
Forside :: Om sorg :: Bøger
Bøger
Titel: Tab - Om sorg og livsændring
af: Barbro Lennéer Axelson
Beskrivelse:
Når retningen på livet ændres. Det eneste, der er forudsigeligt i vores liv, er en lang række af forandringer. Mange af dem er uønskede. En del af dem indebærer smertefulde tab. Livets retning kan ændres på et øjeblik og uden varsel.Barbro Lennéer Axelson beskriver med humor og megen varme menneskers hverdagsproblemer i et psykosocialt perspektiv, det vil sige at hun rummer både den ramtes indre psykiske og ydre sociale virkelighed.

Titel: Sorg - Den dybeste ære glæden kan få
af: Lise Trap
Beskrivelse:

Som præst har Lise Trap mødt mennesker, der stod i dyb sorg efter et dødsfald. Selv mistede hun for tre år siden ganske uventet en voksen søn. Disse faglige og personlige erfaringer har Lise Trap formået at sætte ord på i en bogen "Sorg - Den dybeste ære glæden kan få", der usentimentalt og ærligt fortæller, hvordan et menneske i sorg bedst mødes og rummes af sine omgivelser.


Titel: Om Døden
af: Jorit Tellervo
Beskrivelse:

Et kraftigt brøl om døden

Døden summer konstant under livets tynde membran, og den øver en enorm indflydelse på vores tanker og handlinger.
Under læsning af denne bog om døden bliver denne summen udskiftet med et kraftigt brøl.


Titel: Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed
af: Lisa Næblerød
Beskrivelse:

I foråret 2009 startede jeg på at skrive bogen ”Hvad er sorg andet end udtryk for kærlighed"

Bogen er skrevet i samarbejde med min kollega og gode ven, sundhedspsykolog Mette Kold, som har været ”tovholder” igennem hele processen.
Den er skrevet med udgangspunkt i mine dagbøger til min datter Cecilie, kaldet ”Cille”, som blev knivdræbt af sin eks-kæreste til fastelavnsfesten på Hasseris Gymnasium fredag den 3. marts 2006.


Titel: Hun valgte døden
af: Maureen Dunbar
Beskrivelse:

En mors beretning om syv års mareridt med sin datters anorexia.
Da Catherine var 15 år, fik hun stillet diagnosen nervøs spisevægring. Moren fortæller i denne bog sin datters tragiske historie og de mange op- og nedture, Catherine og familien gennemlevede i de syv år, sygdommen varede. Catherine døde som 22-årig. Kan købes her.

 


Titel: Martina
af: Lilian Hoffmann
Beskrivelse:

En mors gribende beretning om sin 16-årige datters korte og tragiske bekendtskab med narkotika. Bogen er skrevet som en åbenhjertig beretning om en families ulige kamp mod de hårde stoffer og som en advarsel til unge og deres forældre.


Titel: Mette - en beretning om et selvmord
af: Udgivet af Psykiatri Fondens Forlag
Beskrivelse:

Bogen giver et enestående indblik i en ung kvindes personlige oplevelse af sin depression. Den bygger på Mettes efterladte dagbogsnotater. Hverken familie eller venner aner, hvor syg Mette er, før hun efter en kort indlæggelse på psykiatrisk afdeling begår selvmord og efterlader sig sin 4-årige søn.


Titel: Lev stærkt - dø naturligt
af: Kim Engelbrechtsen
Beskrivelse:

Farens breve til sønnen Jakob, der begik selvmord 16 år gammel. Bogen er samtidig et forsøg på at give gode råd til andre unge og forældre, så de ikke havner i samme situation.


Titel: Kære Anne Stine – breve til en engel
af: Hans Lauge Petersen
Beskrivelse:

Sorgen over at miste det umistelige har fået faren til at skrive denne bog. Anne Stine dør i en bus ulykke på Bali 20 år gammel.


Titel: Den første vintergæk
af: Kirsten Hansen-Møller
Beskrivelse:

En mors gribende beretning om at miste en datter og samtidig få et barnebarn. Datteren Therese dør af kræft få dage efter, at hun har født sin datter tre måneder for tidligt.


<< Første < Forrige 1 2 3 Næste > Sidste >>

Side 1 ud af 3
Kære Clausen. ?? 35 lange måneder siden sidst. Du er savnet i...
08.05.2012
Hej. Det er rigtigt at det kan være svært at starte på jobbet; men uanset om der går 3 måneder eller...
Til et fotografisk og journalistisk projekt med arbejdstitlen 'Sorgen i et øjeblik', søges forældre, der har mistet et barn, og...
Der findes nu en art sommerfugle indeni mig Kender du dem? De føles som den her type af bevingede væsner der sniger sig...