Ingenmandsland er ikke nogen selvhjælpsbog med konkrete anvisninger på, hvordan man tackler livet med et sygt barn, bearbejder sorgen og ´kommer videre´. Bogen handler om at leve med og i sorgen – om at leve med det sværeste, man kan komme ud for her i livet – at miste sit barn.

Ingenmandsland er mit vidnesbyrd om den tilstand, som jeg både fysisk og psykisk kom i, da min datter blev indlagt, og som jeg på sin vis stadig befinder mig i efter tabet. Ingen ord, ikke tusinder af tårer, ikke et skrig kan råbes så højt, at det bare tilnærmelsesvis beskriver den smerte, vi er i, os der har mistet.

Mit ønske med bogen er at videregive mine dyrekøbte erfaringer. Dels til det professionelle personale på hospitaler, dels til de psykologer og terapeuter, jeg har mødt på min vej – og dels til alle de mennesker, der er tæt på nogen, der mister et menneske, der står dem nær.«
- Anna Kløvedal i bogens forord