På samme måde som voksne kan børn umiddelbart efter, at en bror eller søster er død, opleve uvirkelighed, vantro og fravær af stærke følelser. Når det første chok viser sig, bliver barnet ofte stille og trist til mode, men protester og surhed kan også forekomme.

Selvom det ikke er alle børn, der oplever reaktionerne som beskrevet i det følgende, er der mange børn, som i tiden efter dødsfaldet reagerer med:

-           Stærk frygt for at være adskilt fra voksne. Frygten viser sig som oftest ved, at børnene hele tiden vil
være sammen med forældrene.

-           Søvnforstyrrelser

-           Surhed, irritabilitet og vanskelig adfærd i forsøg på at tiltrække sig forældrenes opmærksomhed.
(Forældrene har måske ikke energi til denne opmærksomhed).

-           Barnet trækker sig tilbage, isolerer sig, bliver trist.

Det er vigtigt at vide, at børn sørger på en bestemt måde; de viser meget forskellige reaktioner. Nogle af de vanskeligste reaktioner vil blive omtalt i det følgende.

Ængstelse:

“Geir på 4 år ville ikke slippe os af syne et øjeblik efter, at søsteren døde. Han protesterede stærkt mod, at andre skulle passe ham, og selv ikke bedsteforældrene, som han var vant til at være hos, blev godtaget. Han kommer ind og kontrollerer, at vi lever et par gange om natten. Når hans far tager et eftermiddags hvil, er han meget urolig for, at han også skal dø”.

Et dødsfald vækker rædsel for en ny katastrofe både hos forældrene og det tilbageblevne barn. Både små og store børn kan give udtryk for, at de frygter, at noget skal ske forældrene, men som oftest vil det være børn under 10  år, medens et ældre barn er bange for sin egen sundhed og kan give udtryk for stærk frygt for, at det selv skal dø.

Ængstelsen for adskillelse viser sig ved, at barnet „klistrer“ sig til forældrene, og stærk modvilje mod, at forældrene skal gå fra dem, enten det bare er ud af rummet eller længere væk.