|
Punkt 1 Det allervigtigste: husk på at disse forældre har mistet deres barn for altid, d.v.s. at i al fremtid vil de tænke på deres barns manglende tilstedeværelse - det holder aldrig op!
Punkt 2 Stop ikke støtten efter begravelsen. Spørg til hvordan det går, og hør efter, når de fortæller om deres sorg. Kig ind uanmeldt. Lad dem græde, når de gør det.
Punkt 3 Indse at man mister noget af sig selv, når man mister et barn, og at forældrene derfor ændrer sig efter dødsfaldet. Vent ikke på, at de skal blive deres gamle selv igen, accepter det ny.
Punkt 4 Tænk på i årene fremefter, at barnet lever videre i forældrenes hjerter, og at det er rart, hvis andre vil dele, hvad man har på hjertet. Sørg for at de ikke også mister minderne.
Punkt 5 Til slut, øv dig i at turde se sorgen, tårene og fortvivlsen uden at blive skræmt. Den går ikke væk, fordi du vender den ryggen, den bliver bare større.
Kilde: Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN. |