Jeg kan ikke forestille mig nogen større smerte, end når ens barn eller kære dør. Smerten er ubeskrivelig stor. Følelser som savn, skyld, og sorg fylder en til bristepunktet. For vores vedkommende er det snart 4 år siden, at vi mistede vores dejlige datter Katrine. Hvis jeg tænker tilbage, så var det i starten savnet, skylden og sorgen, der styrede os. I dag har vi lært at styre vores savn, skyld og sorg, og vi har fået et godt liv i vores familie og en dagligdag, der igen er værd at leve for. Men det tager mange år og der er lang vej fra det sorte hul, som man befinder sig i lige efter ens barn eller kæres død. Og det bliver naturligvis aldrig det samme lykkelige liv som før.

Mange mennesker forbinder sorgterapi efter ens barns eller kæres dødsfald med timelange samtaler med professionelle sorgterapeuter og psykologer. Det er det også. Og du skal naturligvis også opsøge en psykolog, sorgterapeut, præst mv. Men min oplevelse er, at disse samtaler ofte er myntet på, at du som sorgramt selv skal guide dig selv og finde en vej gennem din sorg. Da jeg ved en traumatisk oplevelse så min elskede datter døde, havde jeg ikke noget som helst overskud til at finde min egen vej gennem sorgen. Og jeg ledte med lys og lygte efter en "opskrift", som kunne guide mig og min familie gennem vores sorg eller blot at henvise os til de rette instanser. Jeg vil ikke påstå, at jeg har fundet den endegyldige vej gennem min sorg, men jeg håber, at jeg med denne artikel og min hjemmeside www.sorgterapi.com kan give lidt inspiration til andre, der er ramt af dyb sorg. Og jeg klar over på, at der ikke er 2 mennesker der reagerer ens på ens sorg efter at have mistet en af sine kære.

En inspiration for dig i din sorg?

Chokfasen - de første uger
- Vælg at snakke om din sorg
- Få hjælp til dine andre børns sorg

Sorgbearbejdning - de første år
- Få afdødekontakt med dit barn eller din kære
- Vælg at leve livet
- Bliv medlem af en sorggruppe
- Vælg at tilgive
- Tro på skæbnen for at begrænse din skyld

Det nye kapitel i livet
- Vælg at starte påny
- Find dit eget glædesrum
- Tænk på kærligheden du fik

Chokfasen de første uger
Umiddelbart efter du som efterladt har modtaget beskeden om dit kære barns død eller kæres død kommer chokfasen. Chokfasen kan bedst beskrives ved, at du falder ned i et stort sort hul, der er omgivet af mørke og som samtidig føles som at være indespærret i en osteklokke. Og hvor du i det ene øjeblik er meget grædende og fortvivlende, for det næste øjeblik at være meget fornægtende i forhold til det skete. Dine sindstilstande er meget vekslende og du føler dig nærmest som en meget talende zombi.

Vælg at snakke om din sorg
I vores moderne verden er vi mennesker vant til, at vi med vores teknik og ambitioner, kan styre og kontrollere det hele. Mange af os har svært ved at leve i nuet og frygter døden. Selv en af vores egne præster gav udtryk for, at hun frygtede døden. Det at dø er blevet et tabu, som man helst ikke taler om for ikke at gøre de efterladte kede af det. I hvert fald ikke direkte til de efterladte personer. Vi er med andre ord blevet fremmedgjorte over for døden. Mange efterladte vil opdage, at det kan være svært for mange at møde og rumme den efterladtes sorg. Min oplevelse er, at årsagen til dette er deres egen dødsfrygt. Uanset hvad, er det utroligt vigtigt for dig som efterladt, at der er nogen, der er villige til at forsøge at møde dig i din sorg og tale om det, selv om det kan være nok så skræmmende en oplevelse. Specielt i de første mange dage har du som efterladt et ekstremt stort behov for at sætte ord på dødsfaldet, og at der er nogle nære, der deler dine tårer og kan forsøge at rumme at din verden lige er styrtet sammen. Mange vil blive skuffet over at deres bedste venner ikke kan rumme sorgen og tale om dødsfaldet. De går simpelthen udenom en.

Fortæl hinanden om jeres oplevelse af dødsfaldet igen og igen. Og lyt til hinandens historie igen og igen. Forældre, søskende, familie og venner, har hver sin vinkel på dødsfaldet og den døde person. Senere vil du opleve, at det hjælper dig i din sorgbearbejdelse og til, at I som efterladt familie får en mere ensartet oplevelse af dødsfaldet og hvad der skete. Specielt er det vigtigt, at du i dit eventuelle parforhold giver plads til hinandens forskellighed.

Få hjælp til de andre børn
Nogle forældre der mister sit barn eller kære vil i en kort periode være forbavsende rolige og fattede i forhold til de andre børn's fortsatte omsorg, husholdningen osv. Men du vil få brug for hjælp og skal ofte selv bede om denne hjælp. Eksempelvis skal skolen og de nærmeste lærere på skolen ofte forklares vigtigheden af at de spørger ind til dine eventuelle andre børns ve og vel og tør sætte ord på dødsfaldet og spørge ind til barnets virkelige følelser. Og børnenes venners forældre bør tilsvarende spørges om hjælp til at tage sig af dine eventuelle andre børn, så de kan få et pusterum væk fra din fortvivlelse og sorg.

Sorggrupper for børn
Børn, der mister en søskende, vil ikke alene opleve deres egen store sorg, men skal også forholde sig til forældrenes enorme sorg. Og det kan være svært at tale om den døde søster eller bror, da børnene naturligvis ikke er interesserede i at føle at de gør deres mor og far kede af det igen og igen. En naturlig tanke og følelse for de tilbageværende børn er om far og mor ville være lige så kede af det, hvis det var mig, der var død. Og det ville mor og far naturligvis, men det er vigtigt at tale om dette og at sætte ord på. Ligesom der er sorggrupper for forældre, der har mistet et barn findes der også sorggrupper for søskende. Kræftens Bekæmpelse kan anbefales, uafhængig af dødsårsagen. Endvidere er der masser af dygtige sorgterapeuter og psykologer, der har specialiseret sig i sorgterapi for børn, der har mistet sin søster eller bror.

Sorgbearbejdning - de første år
Sorgbearbejdning er egentlig er tåbeligt ord, fordi sorgen bliver aldrig bearbejdet 100%. Sorgen er som et sår, der læges, men som altid vil springe op i tide og utide. Blot med mindre styrke og frekvens. Men det er min oplevelse, at der er en række ting, som du som efterladt kan være opmærksom på at forbedre din sorgbearbejdning. Og det er naturligvis vigtigt også at søge professionel hjælp fra psykologer, der har specialiseret sig i sorg bearbejdning for forældre eller børn, sorg terapeuter, healere, din præst og foreninger så som Kræftens Bekæmpelse eller Foreningen "Vi har mistet et barn" mv.

Få afdødekontakt med dit døde barn
Døden er et mærkeligt ord. Død er afslutningen på ens biologiske liv. Men fortsætter ens himmelske liv efter døden? Det er min oplevelse, at der er et liv efter døden. Og det giver mig en fantastisk ro i sjælen, at jeg ved, at jeg skal se min datter igen, når jeg engang dør, og at hun er i himlen sammen med sin morfar og hendes hest og andre familiemedlemmer, der er døde. Mange der mister et barn eller en af deres kære føler at den afdøde stadig er nær. Jeg selv følte at vores datter efter hendes død havde det godt, var saglig og fornemmede ofte hendes nærvær, selv om hun var død. Da vi på et tidspunkt deltog i foredrag for andre forældre, der også havde mistet deres barn, gik det op for os, at vi ikke var alene med denne oplevelse. Ja, flere havde været i kontakt med deres mistede barn via et såkaldt spirituelt medie. Det har vi også selv været, hvilket var en fantastisk berigende og "livsbekræftende" oplevelse. Vi fik kontakt til vores datters ånd og fik massevis af håndgribelige beviser på at kontakten var reel. Alt sammen blev optaget på bånd. Specielt kan vi anbefale Marion Dampier Jeans, som også er kendt fra tv. Også Lysets hus kan anbefales. Et godt råd er at gå efter de anerkendte medier, for at undgå eventuelle kvaksalvere.

Vælg at leve livet trods alt
Når dit barn eller kære dør, falder din verden sammen.. Du vil sandsynligvis enten ikke længere ønske at leve eller ønsker at leve i sorgens mørke resten af livet. Dette er en naturlig reaktion. Min oplevelser er, at det ikke er det rigtige valg. Det rigtige valg er at vælge livets vej på trods af alt. Men det er vigtigt, at du tager et bevidst valg mellem at leve livets vej og være levende i live eller mørkets vej, hvor du nærmest er levende død, for at sige det lidt firkantet. Det er et svært valg at tage og det er endnu sværere at efterleve og fuldføre i praksis. Det tager måneder og år, hvis det nogen sinde lykkes.

Bliv medlem af sorggruppe
INGEN i din omgangskreds, kan helt forstå det, du går igennem efter dit barns død eller din kæres død. Mange forsøger ihærdigt, men ingen kan helt forstå og forholde sig til det, med mindre de selv har prøvet at opleve en stor tilsvarende sorg. Derfor er det utrolig vigtigt at komme til at tale med andre, der også har mistet sit barn. Dette kan bl.a. ske via Forældreforeningen "Vi har Mistet et Barn", der rundt om i landet har arrangeret selvstyrende sorggrupper. Her kan du mødes med andre forældre, der også har mistet et barn og dele alle de svære følelser og hjælpe hinanden på vej gennem sorgen.

Vælg at tilgive fremfor hævn
Ofte vil du føle, at der er en eller nogle, der bærer hovedansvaret eller et medansvar for dit barns død eller din kæres død. Og du vil føle en naturlig trang til at hævne dit elskede barns død efter "øje for øje" princippet. Forsøg at slippe dette had, for det tærer på dig og din familie. Hadet og hævnen er negativ energi, der forværrer det mørke, som du i forvejen befinder dig i. Forsøg i stedet at tilgive eller at komme i retning af denne. For med tilgivelsen eller så langt du nu kan komme i retning af tilgivelsen, vil du opleve at hadet og hævnen fylder mindre i dit sind og din livskvalitet vil langsomt forbedres. Tænk på, at der kommer en dommedag for os alle, når vi engang dør. Og denne dommerdag, skal nok blive retfærdig for dem, der er ansvarlige for dit barns død.

Tro på skæbnen
Tro på skæbnen for at begrænse din skyld. Når dit barn er død eller din kære er død, vil du bruge utrolig meget energi på, hvordan det kunne have været undgået. Hvis du nu bare havde gjort B i stedet for A, så var dødsfaldet sandsynligvis ikke sket. Og på den måde påtager du dig skylden for dit barns død eller din kæres død. For set i bakspejlet står alting lysende klart, ligesom en hvilken som helst beslutning kunne have været anderledes. Livet består af beslutninger, som var det et langt beslutningstræ. Med dette ræsonnement kan du bebrejde dig selv resten af dine dage for dit barns død. I stedet for at finde en måde, hvorpå dødsfaldet kunne være undgået på, så prøv at se dødsfaldet som dit barns eller din kæres og din skæbne. For derved flytter du ansvaret over til noget som du ikke længere er herre og ansvarlig for, hvilket kan give dig mere ro i sjælen. Jeg er ikke så naiv, at dette fuldstændigt fratager ens skyldfølelse over dit barns død eller din kæres død, men det kan lindre at tænke på dødsfaldet som skæbnen, uden at skulle forstå årsagen til denne skæbne eller meningsløshed. For der findes ingen mening med at dit barn eller kære skulle dø.

Det nye kapitel i livet
Når ens barn eller kære dør, vil intet naturligvis være det samme som før. Og det skal det heller ikke være. Det et som en kold efterårsdag, hvor sommerens grønne marker med et bliver triste og grå. Livet bliver som en lang vinter som kan vare år. Det er ikke fordi tiden læger alle sår, for det gør den ikke. Såret efter at have mistet sit barn forsvinder aldrig. Det vil altid springe op og bløde i perioder. Men det bliver lettere og forhåbentlig vil du opleve at foråret kommer tilbage i livet og livets frø spirer på ny med et nyt og anderledes liv for dig og din familie. Det er som i en bog, hvor man skal afslutte kapitel 1 i bogen og starte med et helt nye kapitel i ens liv. Et kapitel som tit og ofte bliver fundamentalt anderledes, hvor du virkelig tager hele din livssituation op til revurdering og skærer alt det overflødige og intetsigende fra.

Vælg at starte påny
Når ens barn dør eller kære død, er det naturligvis svært bare at stå op hver dag til en ny dag. Inderst inde har man lyst til at ligge under dynen med sin sorg , savn og skyldfølelse. Hver gang man går udenfor en dør er det som at løbe hovedet mod en betonmur. Minderne og savnet møder en konstant. Uanset hvorhen man går bliver man konfronteret med at sin døde barn eller døde kære, ikke længere er i live. Min erfaring er, at man i en periode skal møde denne betonmur for ikke at flygte fra ens virkelighed. Det er et led i ens sorgbearbejdning. Men der kommer en dag, hvor du skal mærke efter og vurdere, om det nu også er det rigtige liv, som du og din familie har. Er det det rigtige arbejde som du har, eller fylder dit arbejde for meget i forhold til din familie? Har du de rigtige venner og har de været der for dig efter dit barns død eller din kæres død? Eller skal du skifte din vennekreds ud til fordel for dem, der har budt sig til med sin uforbeholdne støtte og personlige dybde? Har din kone/mand og dig været gode nok til også at rumme hinandens sorg og tale om jeres fælles og personlige savn, sorg, skyldfølelse og elsker I stadig hinanden, eller har jeres barns død i bund og grund været for ubærligt for jeres forhold? Bor du det rigtige sted og i nærheden af dine bedste venner og de personer i din familie, som du elsker allermest? Hvad oplever du og din kone/mand er bedst for dine eventuelle andre børn i forhold til alle disse store livsspørgsmål? Ja, i bund og grund skal du tage hele din og din families livssituation op til overvejelse. Og du vil sandsynligvis føle dig overrasket over din konsekvens, idet du og din mand/kone nærmest kynisk tager stilling til alt og alle. Og du og din kone/mand vil vælge alt det dårlige fra og tilvælge alt det gode.

Find dit eget glædesrum
Når du føler, at du befinder sig i et stort sort hul, er det naturligvis svært at få livsglæden tilbage. Derfor er det vigtigt, at du finder dine egne små glædesrum, der giver en positiv energi og som er rart. Det kan være at gå en tur i skoven, læse en god bog - hvis du ellers kan koncentrere sig - eller måske prøve at genetablere en af dine hoppier. Det vigtigste er, at du mærker efter og finder frem til dine personlige glædesrum. Og at du sparker dig selv bagi for at gøre noget ved det.

Tænk på kærligheden du fik
Når dit barn dør eller din kære dør, som du elsker overalt på jorden, mister du naturlig det dyrebareste som du har.. (Naturligvis bortset fra dine eventuelle andre børn eller kære) Personligt kan jeg ikke forestille mig, at du som menneske på denne jord kan opleve noget mere meningsløst, ubarmhjertigt og umenneskeligt. Og jo mere du elskede dette barn eller kære, der nu er død, og jo større kærlighed I havde, desto større bliver dit savn, sorg, skyldfølelse. Eller sagt lidt firkantet, jo mere kærlighed, jo større tab. Et essentielt spørgsmål, som du skal stille dig selv er om du set i bakspejlet hellere ville have været foruden denne store kærlighed på trods af dit store savn? Det ville du naturligvis ikke. Derfor er det vigtigt, at fokusere på den kærlighed, som du havde med dit afdøde barn eller afdøde kære. For jo mere du kan fokusere på denne kærlighed og alle de positive minder, desto mindre vil du opleve at savnet fylder for dig. Prøv at sige til dig selv og få dig til også at føle dette indvendigt på sigt: "Jamen, jeg fik jo hende/ham!"

Kilde: Jens Kofoed